Inspiration til bryggers: Store muligheder i små rum

Compact living kræver at al plads udnyttes optimalt, også der hvor du vasker tøj – og der er helt sikkert plads til forbedringer i både funktionalitet og design.
Måske har du et bryggers, måske står vaskemaskinen på badeværelset eller et andet sted hvor der også skal være plads til andre daglige rutiner. Så er det smart at organisere rummet optimalt!

Det handler helt enkelt om at få det bedste ud af det man har, og indrette pladsen så funktionelt og praktisk. Få inspiration til at få plads til det hele i et lille bryggers.

I denne guide udforsker vi flere praktiske løsninger som kan forbedre dit bryggers. Uanset om du vil give det en total makeover eller bare forbedre funktionaliteten, kan vores guide hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit bryggers.

Kläder och skor står placerade på en tvättmaskin från AEG.

Optimer dit bryggers med multifunktionel indretning

Når du forvandler dit bryggers eller lignende til et multifunktionelt rum, får det større brugsværdi. Her er nogle tips til hvordan du kan du gøre:

  • Et væghængt strygebræt: Monter et strygebræt, der er gemt væk når det ikke er i brug. Det sparer plads og det er praktisk at kunne stryge tøjet lige når det er tørt.
  • En sy- eller håndværksstation: Lav et bord eller en bordplade om til en sy- eller håndværksstation, gerne med plads til opbevaring af materialer. Det kan blive det perfekte sted til hurtige reparationer eller kreative projekter.
  • Plads til husdyrpleje: Har du kæledyr er bryggerset et godt sted at ordne pelspleje og andre ting der kan svine lidt.
  • Et grønt hjørne til potteplanter: Udnyt det naturlige lys i bryggerset til at skabe et grønt hjørne til potteplanter. Det pynter ikke bare, men forbedrer også luftkvaliteten. Du kan også plante om og beskære planterne, men en vask i nærheden er det let at rydde op bagefter.
  • Hvileplads: Hvis der er plads til det, kan du lave en lille hvileplads med en behagelig stol og nogle aviser eller bøger. Så kan du tage en pause mens du venter på at vasken bliver færdig.

Med multifunktionel indretning kan dit bryggers blive et dynamisk sted til mange forskellige aktiviteter og behov.

Kompakte maskiner giver nye muligheder

Inden du går i gang med at renovere dit bryggers, er det vigtigt at have en gennemtænkt plan. Når du forstår rummets muligheder og begrænsninger, kan du tage bedre beslutninger, især hvis der ikke er så meget plads. Start med at måle nøjagtigt op og skitsere forskellige planløsninger.

Har du meget lidt plads bør du overveje en vaske-tørremaskine eller en kompakt vaskemaskine. Du kan eventuelt lave en vaskesøjle, hvor tørretumbleren står oven på vaskemaskinen for at spare plads. En topbetjent vaskemaskine kan også være praktisk, hvor pladsen er trang.

Sådan maksimerer du bryggerset

Det er ikke nødvendigt at udskifte vaskemaskinen og/eller tørretumbleren for at effektivisere bryggerset. Du kommer langt med smarte opbevaringsmuligheder og innovative designløsninger. 

I denne del viser vi dig hvordan du kan forny bryggerset på flere forskellige måder, så det bliver både mere funktionel og elegant uden at du behøver at udskifte dine nye hvidevarer.

1. Optimer med smarte opbevaringsløsninger

Det er vigtigt med smarte opbevaringsløsninger, især hvis du har et lille bryggers. Sådan kombinerer du stil og funktion i et lille rum:

Skabsløsninger: Sæt skabe op i forskellige størrelser – fra vægmonterede til gulv-til-loft modeller. Skræddersy dem efter rummet og behov.

Indbyggede funktioner: Brug skabe med indbyggede vasketøjskurve eller et udtrækkeligt strygebræt. Det sparer plads og skjuler tingene når de ikke er i brug, men gør dem alligevel let tilgængelige.

Åbne hylder: Brug åbne hylder, ikke kun til opbevaring, men også til pæne ting som giver rummet personlighed.

Arbejdsflader: Gør plads til en bordplade eller et bord til at sortere og lægge vasketøj sammen – det giver bedre flow i arbejdsgangen.

Kroge og bøjlestænger: Monter kroge og bøjlestænger til tørring af tøj og til tilbehør.

Dekorative beholdere: Opbevar vaskemiddel, skyllemiddel og andet i flotte beholdere.

Ergonomi: Hvis der er plads til det, kan du sætte vaskemaskinen og tørretumbleren på en sokkel, så de kommer op i højden, hvilket gør det lettere at fylde og tømme maskinen.

2. Spejle får rummet til at virke større

Spejle kan forvandle et smalt bryggers til et tilsyneladende større og mere indbydende rum. Et stort spejl skaber dybde i rummet, hvilket får det til at virke større og lysere. 

Dette trick er især effektfuldt i mindre, lukkede rum og hvis spejlet er placeret så det fanger lyset fra et vindue.

3. Kunsten er at organisere

Holder du bryggerset fri for unødvendige ting, maksimerer du ikke kun pladsen, men forbedrer også funktionaliteten. Her er nogle tips til hvordan du får et velorganiseret bryggers:

Mærk alt: Sæt mærkater på kurve og beholdere, så du hurtigt kan se, hvad der er i dem. Det sparer tid.

Farvekoder: Brug et farvekodesystem til kurve og vasketøjskurve, så det er nemmere at sortere vasketøjet.

Ryd op:
Gør det til en vane at rydde op i bryggerset, så du undgår at unødvendige ting hober sig op.

Brug skuffeopledere:
Skuffeopdelere kan hjælpe med at organisere småting som strømper og undertøj, samtidig med at de holder skufferne ryddelige og indholdet let tilgængeligt.

Hylder og kroge:
Ting du bruger ofte, som strygejern og rengøringsmidler, kan du hænge eller sætte på hylder.

4. Udnyt pladsen i højden

Hylder på væggen giver dig meget opbevaringsplads og så er det du bruger ofte nemt at få fat i. Samtidig er det en smart og effektiv udnyttelse af vægpladsen over maskinerne. 

Hvis du vil have en hyggeligere stemning i bryggerset, kan du hænge billeder op af familien - eller kunstværker af din yndlingskunstner.

Få styr på vasketøjet med AEG

Når pladsen i hjemmet skal udnyttes smart, bliver valget af vaskeudstyr en vigtig del af planlægningen.

AEG tilbyder et sortiment af vaskemaskiner, tørretumblere og kombinerede vaske-tørremaskiner med funktioner, der er udviklet til at dække forskellige behov i hverdagen. Uanset størrelsen på dit bryggers eller vaskerum findes der løsninger, som kombinerer gennemtænkt design med moderne vasketeknologi.

  • Vaskemaskiner: AEGs vaskemaskiner tilbyder et bredt udvalg af vaskeprogrammer og funktioner, der hjælper dig med at tilpasse tøjvasken til forskellige materialer og fyldmængder.
  • Tørretumblere: AEG tørretumblere tilbyder flere tørreprogrammer til forskellige typer tekstiler og behov.
  • Alsidige vaske-tørremaskiner: Til dem der har begrænset plads er AEGs vaske-tørremaskiner en perfekt løsning. De har to funktioner i én maskine, uden at gå på kompromis med ydelse eller effektivitet.

 

Lignende artikler

10 tips til at passe godt på dit tøj

Vaskeråd tøj: Sådan holder du dit tøj i god stand

Vask ved 30 grader: Skånsom tøjpleje i hverdagen

Naturlig pletfjerning – sådan fjerner du pletter på tøjet

Topbetjent eller frontbetjent vaskemaskine – sådan vælger du rigtigt

Sådan organiserer du din garderobe på en smart måde

 

Se mere fra AEG

  • En kompakt vaskemaskine i et lille badeværelse.
    Kompakt vaskemaskine

    Find en kompakt vaskemaskine fra AEG med funktioner til skånsom tøjpleje.

  • En topbetjent vaskemaskine i et lille vaskerum.
    Topbetjent vaskemaskine

    Spar plads med en topbetjent vaskemaskine.

  • Et par sidder sammen med en kat i en sofa i en stor stue.
    Blog

    Gå på opdagelse i AEGs blogs med inspiration og praktiske tips til hjemmet – fra tøjpleje og madlavning til smartere brug af dine hvidevarer.