Tørretumbler stopper for tidligt eller går i stå i program

Senest opdateret 10-03-2023 03:39

Problem

  • Tørreprogrammet på min tørretumbler er for kort
  • Tørretumbleren stopper for tidligt eller går i stå i programmet
  • Tørretumbler tørre dårligt, tørreresultat
  • Tøjet er meget fugtigt efter tørring i tørretumbleren
  • Tørretumbleren stopper før tøjet er tørt
  • Tørretumbler kører ikke program færdig

Gælder

  • Kondenstørretumbler
  • Varmepumpetørretumbler

Løsning

  1. Kontroller omgivelsestemperaturen.
    Sørg for, at rumtemperaturen er mellem +5 °C og +35 °C. Hvis rumtemperaturen ikke er mellem disse værdier, fungerer tørretumbleren muligvis ikke korrekt og vil ikke varme op. Opvarm det rum, hvor din tørretumbler er opstillet indtil der er opnået en passende rumtemperatur, eller flyt tørretumbleren til et andet rum med en passende rumtemperatur og prøv maskinen igen.

  2. Kontroller fyldningen.

    Overfyldning
    Overfyldning af produktet kan medføre en reduktion i varmecirkulationen omkring tøjet og igennem maskinen. Maskinen afbryder opvarmningen hvis luftcirkulationen spærres, for at undgå overophedning.

    Lille fyldning
    Når du bruger elektroniske programmer registrerer tromlen om tøjet er tørt. Når tromlen er fyldt med en lille mængde tøj kan tromlen i nogle tilfælde ikke registrere tøjet og den afslutter programmet. Til meget små mængder tøj anbefales det at bruge tidstørring.
    Tørretumbleren anvendes bedst med den maksimale kapacitet til det valgte program. Dette er den mest effektive måde at bruge tørretumblerens energi på
    Omfordel fyldningsmængden og prøv igen.

  3. Rengør tørretumblerens filtre og varmeveksler 
    Rengør maskinen om anvist i din brugsanvisning og prøv derefter maskinen igen. Download brugervejledning
    Se evt: Sådan rengøre du din tørretumbler
    Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at udskifte fnugfiltre. Du kan finde nyt filter til din tørretumbler her

  4. Juster restfugt niveauet
    På mange modeller kan det resterende fugtniveau justeres.
    Du kan finde information om justering i din brugsanvisning hvis maskinen har denne funktion.
    For det bedste tørreresultat skal indstillingen indstilles til CO_ en gang. Hvis indstillingen af standard tørringsniveauer ikke er indstillet korrekt, kan dette medføre et dårligt tørreresultat.

    Vandets hårdhedsgradDisplay-symbol
    Blødt  
    Medium 
    Hårdt  


  5. Kontroller om maskinen er tilsluttet jordforbindelse.
    Maskinen skal være tilsluttet et strømudtag eller en kontakt med jordforbindelse
    Hvis maskinen ikke tilsluttes en jordforbindelse, kan der være risiko for at maskinen ikke fungerer korrekt og kan registrerer, at tøjet er tørt på et forkert tidspunkt.
    Hvis maskinen anvendes uden jordforbindelse, kan der også være risiko for du kan få elektrisk stød.

  6. Hvis du bruger skyllemiddel.
    Vi anbefaler, at du ikke bruger skyllemiddel under vaskeprogrammet.
    Når der anvendes skyllemiddel i et vaskeprogram, vil der ofte dannes et lag af film på indersiden af tromlen, på tromleribberne, og på målesensoren. Filmlaget kan forstyrrer fugtmålingen, så tørretumbleren registrerer tøjet som tørt. Tromlen kan rengøres med en klud og eddike.
    Nogle modeller har sensorerne placeret indvendig i maskinen på plaststykket bag døråbningen i bunden

  7. Kontroller, om indikatoren for "vandtank fuld" lyser.
    - Apparatet stopper cyklussen, hvis vandtanken er fuld.
    - Tøm tanken, og genstart tørringen.

  8. Kontroller, om dit produkt er tilsluttet et eksternt afløb.
    - Maskinen standser cyklussen, hvis der er et problem med afløbet
    - Kontroller, at den er installeret korrekt, og at slangen ikke er snoet eller knækket.
    Advarsel: Ophæng ikke slangen højere end 1 m og forkort slangen om nødvendigt, så der ikke dannes løkker på mere end 0,5 m.

  9. Kontroller, om damptanken er fuld af destilleret vand (hvis din maskine har dampfunktionen).
    - Hvis dampbeholderen er tom:
    - Der vises en meddelelse på displayet, der fortæller dig at fylde dampbeholderen op med destilleret vand.
    -Påfyldning af dampbeholderen:
    Når du bruger en dampcyklus på en damptørrer, skal dampbeholderen fyldes med destilleret vand.
    Brug kun destilleret vand, og fyld det op til det maksimale niveaumærke.

  10. Kontroller om maskinen varmer.
    Efter rengøring af maskinen, start et tidsprogram på mindst 120 min. uden tøj i maskinen. Efter 1 time åbnes lågen og mærk om der er varme i tromlen (med minimum 20 tilbage i displayet). Hvis der er varme i tromlen er varmesystemet ok. - man kan på varmepumpe tumblere typisk også høre suselyde, væskelyde fra maskinen når den stoppes.
    Hvis der efter 1 time på tidsprogram ikke er opvarmning skal maskinen undersøges af en tekniker.

  11. Book en tekniker
    Hvis ovenstående ikke løste problemet, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.

Tip

  • Generelt om tørring for bedst resultat
    Hvis du oplever dårligt tørreresultat, at din tørretumbler tørre dårligt eller ikke tilfredsstillende, kan det have flere årsager.
    For at opnå det bedste resultat med mindst energiforbrug, er det vigtigt maskinen rengøres regelmæssigt og man bruger det rigtige program og tilvalg, i forhold til tøjtypen der skal tørres.
    Det er vigtigt at tøjet sorteres og tørres efter tøjtype, når man bruger elektroniske programmer.
    Ved nogle tøjtyper med f.eks. meget tykke sømme, kan det være nødvendigt, at eftertørre med et tidsprogram (Over 10 minutters varighed, da de sidste 10 min. af en tørring, er nedkøling uden varme.)

  • Tørring af puder og dyner.
    Se først i din brugsanvisning om din maskine er egnet til tørring af puder eller dyner. Hvis den ikke er, er der risiko for at maskinen kan overophedes og dele i maskinen kan ødelægges.
    Hvis maskinen er egnet til tørring af puder eller dyner, anvendes programmet til tørring af puder / dyner som anvist i brugsanvisningen. Hvis f.eks. puder efter tørring ikke er helt tørre i midten, kan du eftertørre på et tidsprogram. (Over 10 minutters varighed, da de sidste 10 min. af programmerne er nedkøling uden varme.)

  • Tørring af tøj fra tørresnoren.
    Hvis du vil færdigtørre tøj som er næsten tørt, skal du tørre det færdig på et tidsprogram (Over 10 minutters varighed, da de sidste 10 min. af programmerne er nedkøling uden varme.) Automatiske tørreprogrammer kan ikke anvendes til tøj med meget lav fugtighed.
Find din brugsanvisning
Find din brugsanvisning

Få hjælp, find instruktioner og anden dokumentation til dit produkt.

Bestil en servicetekniker
Bestil en servicetekniker

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit AEG-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.

Reservedele og tilbehør
Reservedele og tilbehør

Find originale reservedele til dine AEG-produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.