Kom i selskab med en mesterkok

Jeg har en lang årrække været fast konsulent hos Electrolux Showroom i Fredericia. Kombinationen af de mange år i restaurationsbranchen og mit gennemgribende kendskab til AEG produkterne giver en god ballast til at videregive de gode budskaber om Electrolux og firmaets fremragende produkter.

Jeg har i de sidste mange år været meget opsat på at bruge lokale fødevareleverandører. Grundtanken om at handle lokalt, følge årstiderne og de tilgængelige råvarer, og dermed nedsætte CO2 udslippet – har givet mig mulighed for at bruge helt ekstra ordinært fine varer. Eksempelvis frugter og grønsager fra Samsø, velhængt kød fra Grambogaard, friskfanget fisk fra den lokale fiskehandler osv.

Kærligheden til maden og de gode råvarer har altid været drivkraften. Det kan siges kort: Når blodet bruser over et opkald fra fiskehandleren med beskeden "Den første stenbiderrogn er kommet!". Eller de første hvide asparges melder deres ankomst fra Samsø. Så bliver jeg gang på gang mindet om hvorfor jeg i sin tid blev kok.

Vi ses ved komfuret,
venligst
Rasmus Kibsgaard

Gourmetmadlavning begynder på nettet.

Det er sjovt og udfordrende at lave mad, og mange har allerede besøgt vores kokkeværksted, Culinarium i Electrolux Showroom i Fredericia. Vi arrangerer årligt flere spændende temaaftener, hvor bl.a. du eller dit firma – sammen med vores huskok, Rasmus Kibsgaard – lærer at tilberede en udsøgt gourmetmiddag.

Hold dig opdateret med kommende spændende events.